Leveringsbetingelser

1.Anvendelsesområde
1.1. Nedenstående Leveringsbetingelser finder anvendelse mel­lem fotografen/billedkunstneren og bestilleren vedrørende levering af fotografier/billedkunst/grafisk design (”værket”) med henblik på reproduktion af værket. Betingelser skrevet med kursiv tekst gæl­der kun for fotografer. Leveringsbetingelserne kan alene fraviges ved skriftlig aftale. Endvidere gælder lov om ophavsret.

2. Bestillerens rettigheder til værket.
2.1. Bestilleren erhverver alene ret til at benytte værket til det aftalte formål. Anden brug forudsætter særskilt aftale og honorering. Er bestilleren et mellemled, tilfalder bestillerens rettigheder i hen­hold til leveringsbetingelserne ordregiveren. Bestilleren har pligt til at gøre ordregiveren bekendt med fotografens/billedkunstnerens leveringsbetingelser. Bestillerens (ordregiverens) rettigheder kan ikke overdrages til tredjemand.
2.2. Bestilleren skal ved afgivelsen af bestilling præcisere (1) den påtænkte brug af værket (2) den tidsmæssige og geografiske an­vendelse af værket og (3) hvilken type medie, der vil blive anvendt til gengivelse af værket.
2.3. Værket må kun gengives i den størrelse, i de farver og i den reproduktionsform, der er aftalt og under størst mulig hensyn til originalens udførelse (farve, teknik mv.). Fotografen/billedkunstne­ren kan kræve at godkende prøvetrykket.
2.4. Brug af værket eller en del heraf til billedmanipulation samt ændring eller anden form for bearbejdning må ikke finde sted uden fotografens/billedkunstnerens tilladelse. For ret til billedmanipulation, ændring eller bearbejdning betales et på forhånd aftalt tillæg.
2.5. Såfremt første offentliggørelse finder sted mere end 2 år efter fotografens/billedkunstnerens levering af værket til bestilleren, be­tales nyt honorar.
2.6. Værket kan kun gengives i Danmark (eksl. Grønland og Færøerne). For udvidet geografisk anvendelsesområde betales der et på forhånd aftalt tillæg pr. land.
2.7. Efter den aftalte anvendelse skal bestilleren straks returnere det arkiverede værk for bestillerens regning. Bestilleren kan i sit in­terne arkiv opbevare en kopi af det leverede værk med tydelig angi­velse af fotografens/billedkunstnerens navn, tidspunkt for værkets frembringelse og første offentliggørelse.
2.8. Retten til fremstilling af eksemplarer af værket (fotokopie­ring, forstørrelse, fotostat, massekopi, internegativ, duplikat­diapositiver etc.) tilkommer alene fotografen/billedkunstneren med undtagelse af sædvanligt lay-out arbejde udført af bestiller. Opnår bestilleren ret til massekopiering, skal fotografen/billedkunstnerens standardkreditering påføres alle kopier.
2.9. Bestillerens erhvervelse af rettigheder i henhold til Leverings­betingelserne er betinget af rettidig betaling for værket. Hvis foto­grafen/billedkunstneren efter sidste betalingsdag har sendt skriftligt påkrav om betaling til bestilleren, bortfalder bestillerens rettighe­der, hvis det forfaldne vederlag ikke er betalt senest 8 dage efter påkravets datering.
2.10. Indgår andre ophavsmænds arbejde i fotografen/billed­kunstnerens værk, skal bestilleren sikre sig fornøden tilladelse fra rettighedshaverne. Er der til frembringelse af værket benyttet mo­deller antaget af fotografen, begrænses bestilleren erhverve/se af ret­tigheder i henhold til Leveringsbetingelserne af de pågældende mo­deller eller mode/bureauers vilkår. Bestilleren er forpligtet til på eget initiativ at søge disse vilkår oplyst.

3. Fotografen/billedkunstnerens rettigheder til værket
3.1. Alle ophavsrettigheder til værket, der ikke udtrykkeligt er overdraget til bestilleren, forbliver hos fotografen/billedkunstneren.
3.2. Ejendomsret til originalværket forbliver hos fotografen/billedkunstneren, medmindre andet er aftalt.
3.3. Ved enhver offentliggørelse af værket skal fotografen/billedkunstnerens navn angives ved værket. Eventuel signatur på vær­ket er ikke tilstrækkelig. Ved manglende angivelse af navn betales et tillæg på minimum 100% af den aftalte pris for værket.
3.4. Fotografen/billedkunstneren har ret til et rimeligt antal fri­eksemplarer af bestillerens reproduktion af værket og har ret til at benytte disse eksemplarer til markedsførings- eller udstillingsformål.
3.5. Anmelder bestilleren betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling, går samtlige overdragne rettigheder vederlags­frit tilbage til fotografen/billederkunstneren.
3.6. Fotografen/billedkunstneren har tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget fra bestilleren med udtrykkeligt pålæg om fortrolighed.

4. Den aftalte pris og andre omkost­ninger, der betales af bestilleren
4.1. Alle udgifter til tredjemand, herunder modelhonorar og om­ kostninger til regi/rentegning m.v., påhviler bestilleren. Såfremt fo­tografen/billedkunstneren foreløbig afholder disse udgifter, betales et administrationstillæg på 20% af disse udgifter.
4.2. Såfremt bestilleren annullerer senere end to arbejdsdage før aftalt optagelse, kan forgæves afholdte omkostninger samt den af­satte tid til optagelsen debiteres.
4.3. For opstillinger i atelier debiteres for den tid, atelieret har været beslaglagt, samt for opbygning og nedtagning.
4.4. For ventetid forårsaget af bestillerens forhold debiteres særskilt.
4.5. Bortkommet og beskadiget originalværk erstattes af bestilleren.

5. Leveringssted
5.1. Fotografen/billedkunstneren leverer værket på sin forret­ningsadresse. Såfremt bestilleren anmoder herom, forsender foto­grafen/billedkunstneren værket på den af bestilleren anviste måde og for dennes regning og risiko. Bestilleren skal på anfordring tegne transportforsikring for egen regning.

6. Betaling
6.1. Bestillerens betaling erlægges i overensstemmelse med fakturaens betingelser.
6.2. Fotografen/billedkunstneren forbeholder sig ret til at kræve hel eller delvis forudbetaling.
6.3. Såfremt bestilleren ikke betaler rettidigt, beregnes rente af alle skyldige beløb med 2% pr. påbegyndt måned.

7. Fotografen/billedkunstnerens ansvarsfrihed
7.1. Fotografen/billedkunstneren er uden ansvar for manglende eller forsinket levering, såfremt det på grund af de under a. -d. nævnte forhold måtte blive umuligt eller urimeligt byrdefuldt af op­fylde aftalen:
7.1.a. væsentlige ændringer i værkets art og omfang foranlediget eller forårsaget af bestilleren;
7.1.b. modellers eller andre medvirkende personers forhold,
7 .1.c. forhold, der opstår uden fotografen/billedkunstnerens skyld, og over hvilke fotografen/billedkunstneren ikke er herre, f.eks. krig, naturbegivenheder, brand, strejke, lockout eller hærværk; eller
7.1.d. vejrlig.

Ovenstående leveringsbetingelser tiltrædes af Danske Billedautorer, bestående af: Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fagforening, Illustratorerne i Dansk Forfatterforening, Dansk Foto­grafisk Forening, Dansk Journalistforbund, pressefotografer og blad­tegnere, Danske Kunsthåndværkere, Tegnerne, Tegnerforbundet af 1919, Danske Tegneserieskabere, Grafisk Forbund, Mediefaggruppen og Reklamefotografforeningen.